Asylselskabet: Vore værdier

Ni institutioner – forskellig beliggenhed, forskelligt præg, men samme muligheder og samme mål

Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab spænder i dag over hele Københavns Kommune og rummer både vuggestuer, almindelige børnehaver, udflytterbørnehaver og en feriekoloni. Nogle af institutionerne er integrerede (vuggestue + børnehave), andre ikke, og to af børnehaverne er udflytterbørnehaver fjernt fra byen, men med “opsamlere” i Indre By. –Fælles for dem alle er vigtigheden af storbybørnens kontakt med naturen. Alle børnehaverne er derfor på koloniophold hvert år på Asylselskabets feriekoloni “Skovly” ved Præstø – det ses som et vigtigt led i Netværket Asylselskabets pædagogiske profil.

Asyl betyder ”fristed”. Et sikkert sted at søge hen, når man har brug for det. Og netop det var drivkraften bag de samfundsbevidste borgere i København, som lod sig inspirere af Asylbevægelsen i de store engelske industribyer i første halvdel af 1800-tallet. Her levede mange børn med to forældre, der arbejdede, eller med enlige forældre – ganske som i dag, men med langt mindre penge til rådighed. Nogle børn havde mistet begge deres forældre og levede under kummerlige vilkår i den snævre fæstningsby, København dengang var. Det var den sociale baggrund for Asylbevægelsen i Danmarks hovedstad – en kreds af borgere ville forhindre, at en hel generation af fattige børn blev tabt på gulvet. 

Men der var mere i Asylbevægelsen end medfølelse og samfundssind. Den var præget af et ændret syn på mennesket, som dens medlemmer så som en helhed fra vugge til grav, med barndommen som den centrale dannelsesfase i menneskelivet. “Det begynder og slutter med et barn” kunne have været mottoet allerede dengang. Det er også den erkendelse,  Asylbevægelsens største forfatter, H.C. Andersen, var præget af – en dyb forståelse af barndommens væsentlighed både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed.

Det var lignende tanker, der havde ført til indførelsen af undervisningspligt for alle børn, drenge og piger på lige fod, allerede i 1814. Undervisning var imidlertid ikke blot en pligt, men også en ret, der gjaldt for alle. Og Danmark var det første land, hvor det blev indført at børn skulle have mindst 4 års skolegang, så alle kunne lære at læse og regne. Det var stadig i første række forældrenes ansvar; hvis barnet ikke gik i skole, skulle forældrene sørge for, at det blev undervist. Men hvad nu, hvis et barn ikke havde nogen forældre, eller hvis forældrene ikke kunne løfte den forpligtelse alene?

Det var baggrunden for den borgerbevægelse, som i Danmark opstod omkring midten af 1830erne. Den var en del af en demokratisk vækkelse, som førte frem til Grundloven af 1849. Ud fra en overbevisning om det enkelte menneskes unikke værdi og muligheder, uanset social baggrund.

Dengang som nu blev “Asylet” derfor ikke blot set som en social indretning, en pasningsin­stitution for trængende børn, men også som et lærings- og udviklingssted for de helt små i den mest afgørende del af deres opvækst. Det var nogle af tidens mest fremtrædende tænkere, pædagoger og meningsdannere, som stod bag den udformning af “asyltanken”, som i vor tid bedst kan udtrykkes med ordene “Demokratiet grundlægges i vuggestuen!”

Grundlæggende mål for Asylselskabets institutioner

Hvad skal vore institutioner, hvad enten det er vuggestuer eller børnehaver, bibringe børnene? Tryghed og trivsel, sundhed og socialt initiativ, lyst til leg og lyst til læring selvhjulpenhed og selvstændighed, samhørighed og udvikling.

Den aktuelle udfordring til institutionerne

Hvordan udmøntes disse værdier så i nutidens københavnske virkelighed, socialt og pædagogisk? Har børnesynet ændret sig? Har samfundssynet? Har familiemønstrene? Har forældrenes forventninger til børnene og deres institutioner?

Der er næppe tvivl om, at der er sket meget fra tiden før 1850, hvor der var meget få børneinstitutioner, til i dag, hvor ethvert forældrepar forventer at få et tilbud fra det offentlige om plads til deres børn på en institution. Men i mange henseender er de visioner og værdier, som Asylbevægelsen i 1800-tallet forsøgte at virkeliggøre, stadig aktuelle.

Hvad er så det særlige ved Asylselskabets institutioner i dag? For det første at de ni institutioner danner et indbyrdes forpligtende netværk af ligeværdige institutioner med hver sin leder og personale, men holdt sammen af en fælles bestyrelse, som samtidig leder den fond, der ejer de fleste af de bygninger, institutionerne har til huse i.

Den kapital, der ligger i Asylselskabet, udgør grundlaget for, at institutionerne har nogle muligheder, de offentlige institutioner ikke har. Samtidig ligger der en åndelig kapital i den ekspertise, der er oparbejdet i ledergruppen og medarbejderstaben, og den vidensdeling, der finder sted mellem institutionerne, og mellem dem og bestyrelsen. Det giver et væsentligt spillerum for pædagogiske eksperimenter og usædvanlige tiltag, samt udstrakte muligheder for efteruddannelse af ledere og personale.

Det er vigtigt for Asylselskabet, at ikke blot lederne, men også pædagogerne får rum og tid til videreudvikling af deres teoretiske og praktiske viden, og at institutionerne også fungerer som et lærested for næste generation af pædagoger. Hvilket også i høj grad er til gavn for børnene i Asylselskabets institutioner.   

Forældrenes rolle

Asylselskabet lægger stor vægt på inddragelsen af forældrebestyrelserne i organisationens liv – både i den enkelte institution og på tværs af de 9 institutioner i Netværket Asylselskabet. Det har bl.a. betydning i forbindelse med ferielukningerne, hvor der inden for rammerne af netværket er mulighed for at bruge de samarbejdsmønstre, som i forvejen er udviklet mellem netværkets institutioner. Forældrebestyrelsernes betydning manifesterer sig bl.a. ved det årlige møde mellem Asylselskabets forældrebestyrelser, som normalt finder sted i januar-februar hvert år.

Det offentliges rolle

Alle Asylselskabets institutioner har driftsoverenskomst med Københavns kommune, og samarbejdet med kommunens pædagogiske konsulenter er af stor betydning som sparring for institutionerne i deres pædagogiske udvikling. Hvert år udarbejder konsulenten en uafhængig rapport vedr. børnenes liv og læring i institutionen, som tilgår leder, forældrebestyrelse og institutionsbestyrelse. Dette er et vigtig led i kvalitetssikringen af institutionerne.

Pædagogernes rolle

Men det er børnenes kontakt med pædagogerne, hinanden og naturen, som er det vigtigste i en institutions dagligdag. I Asylselskabet lægger vi vægt på gode arbejdsforhold for personalet, både de unge og ivrige og de ældre og erfarne. Det kan være vanskeligt i nedskæringstider – institutionerne modtager jo den væsentligste del af deres indkomst via kommunen – men arbejdsmiljøet for de ansatte er en vigtig del af Asylsselskabets værdisæt, fordi et godt arbejdsmiljø er vitalt også for børnene.

Asylselskabets mission i dag kan opstilles i følgende ikke-prioriterede rækkefølge:

Værne om og forvalte den kapital og tradition, som udgør det økonomiske grundlag for Asylselskabet og de grundværdier, man kunne kalde “Asylselskabets DNA”. 

Leve op til ansvaret for drift og fornyelse, dvs. både vedligeholdelse og udvikling af de enkelte institutioner og netværket som helhed. 

Promovering og perspektivering af Asylbevægelsens vision og mission – lokalt, nationalt og globalt.                                                                                                                                                                                                                                                                                    

Asylselskabet ønsker at være et givende og inspirerende sted for inspiration for alle daginstitutionerne i Københavns Kommune, og i landet som helhed. Derudover ønsker det at fremme de værdier, selskabets institutioner bygger på, i global sammenhæng ved samarbejde med tilsvarende netværk af børneinstitutioner i lande med en anden børnetradition end Danmark. Vi mener, at hvis demokratiet skal slå rod i lande, som hidtil har levet under dikta­tur, er det vigtigt at anvende nogle af de pædagogiske redskaber, Asylbevægelsen i Danmark har været med til at udvikle. For tiden forberedes et samarbejde med en børne­havekæde i Georgien med støtte fra Udenrigsministeriet, af nogenlunde samme størrelse. Skal den tunge arv fra det kommunistiske samfund brydes, må det starte med vuggestuer og børnehaver! 

Tæt på naturen

Fælles for alle institutionerne er vigtigheden af storbybørnens kontakt med naturen

Det unikke barn

Vi tror på enkelte menneskes unikke værdi og muligheder, uanset social baggrund.

Lyst til leg

Lyst til leg

Barnet først 4

Barnet først 4

Barnet først 5

Barnet først 5

Barnet først 6

Barnet først 6