Historien bag

Historien bag Asylselskabet

Asyl betyder ”fristed”. Et sikkert sted at søge hen, når man har brug for det. Og netop det var drivkraften bag de samfundsbevidste borgere i København, som lod sig inspirere af Asylbevægelsen i de store engelske industribyer i første halvdel af 1800-tallet. Her levede mange børn med to forældre, der arbejdede, eller med enlige forældre – ganske som i dag, men med langt færre penge til rådighed. Nogle børn havde mistet begge deres forældre og levede under kummerlige vilkår i den snævre fæstningsby, København dengang var. Det var den sociale baggrund for Asylbevægelsen i Danmarks hovedstad – en kreds af borgere ville forhindre, at en hel generation af fattige børn blev tabt på gulvet.  

Men der var mere i Asylbevægelsen end medfølelse og samfundssind. Den var præget af et ændret syn på mennesket, som dens medlemmer så som en helhed fra vugge til grav, med barndommen som den centrale dannelsesfase i menneskelivet Det er også den erkendelse, Asylbevægelsens største forfatter, H.C. Andersen, var præget af – en dyb forståelse af barndommens væsentlighed både for det enkelte menneske og for samfundet.

Lignende tanker havde ført til indførelsen af undervisningspligt for alle børn, drenge og piger på lige fod, allerede i 1814. Undervisning var imidlertid ikke blot en pligt, men også en ret, der gjaldt for alle. Og Danmark var det første land, hvor det blev indført at børn skulle have mindst 4 års skolegang, så alle kunne lære at læse og regne. Det var stadig i første række forældrenes ansvar; hvis barnet ikke gik i skole, skulle forældrene sørge for, at det blev undervist. Men hvad nu, hvis et barn ikke havde nogen forældre, eller hvis forældrene ikke kunne løfte den forpligtelse alene?

Det var baggrunden for den borgerbevægelse, som i Danmark opstod omkring midten af 1830erne. Den var en del af en demokratisk vækkelse, som førte frem til Grundloven af 1849. Ud fra en overbevisning om det enkelte menneskes unikke værdi og muligheder, uanset social baggrund.

Dengang som nu blev Asylet derfor ikke blot set som en social indretning, en pasningsin­stitution for trængende børn, men også som et lærings- og udviklingssted for de helt små i den mest afgørende del af deres opvækst. Det var nogle af tidens mest fremtrædende tænkere, pædagoger og meningsdannere, som stod bag den udformning af “asyltanken”, som i vor tid bedst kan udtrykkes med ordene “Demokratiet grundlægges i vuggestuen”. Der møder barnet jo for første gang ligestillede.

Fristed for børn siden 1835

Asylselskabet er grundlagt i 1835 ved åbningen 1. december af det første børneasyl i København, “Asylet af 28. maj”. Baggrunden var et borgerinitiativ inspireret af indførelsen af de Rådgivende Stænderforsamlinger (Folketingets forløber) samme år og efter model af Asylbevægelsen i England, hvor man for private midler oprettede børnehaver specielt for nødstedte børn i de større byer. I Danmark støttedes bevægelsen bl.a. af den senere danske dronning Caroline Amalie, der kort efter det første københavnske asyl støttede oprettelsen af en tilsvarende børneinstitution i Odense, hvor hun og hendes mand, den senere konge Christian VIII, havde deres residens indtil tronbestigelsen i 1839.

Det begyndte i Asylgade

Af det første københavnske asyl er i dag kun navnet “Asylgade” tilbage, og selskabets logo – det første asyl – flyttede nogle år senere, og ligger i dag i Adelgade. Men af de nye asyler, som hurtigt oprettedes, ligger de to ældste, Christianshavns Asyl i Amagergade (1837) og Frederik VI’s Asyl i St. Pederstræde (1840), stadig i de samme historiske bygninger. Med udvidelsen af Københavns Kommune efter voldenes fald fulgte også en større spredning af selskabets institutioner; i dag består Asylselskabets af ni selvejende børneinstitutioner sammensluttet i Netværket Asylselskabet, alle med driftsoverens­komst med Københavns Kommune. De drives i dag efter det tostrengede system med institutionsbesty­relse og forældrebestyrelse for hver enkelt, men bundet sammen ved, at institutionsbestyrelsen består af de samme personer for alle ni institutioner.